PERLEPLADER – for børn og voksne er på 60 sider og indeholder flere end 50 flotte og farvestrålende mønstre og idéer til små og store perleplader ... til store og små perleentusiaster.
Sværhedsgraden varierer, så der er mønstre til både mindre børn og nybegyndere, og garvede perlevenner.
Til langt de fleste motiver er der anvendt store, firkantede stiftplader, og motiverne strækker sig fra 1-9 plader.
Farvevalget i bogen er kun vejledende. Hvis man er til de sprudlende kulører, kan man blot følge bogens farveskema, men hvis man i stedet for sværger til de sarte pasteller, så bytter man selvfølgelig bare farverne ud med lige dem, man ønsker.